At starte på fritidsinstitution kan opleves som en stor forandring fra børnehaven. Der vil være mange nye indtryk og især oplevelsen af frihed vil være nogle af forskellighederne. Desuden vil børnene møde en masse ældre børn, hvor de har været de ældste i børnehaven. Fritidshjemmet kendetegnes især ved at have en mindre struktureret hverdag end de fleste børnehaver, hvor aktiviteter ofte frit tilvælges af lyst. Man kan også vælge at være i hele huset samt udearealer – helt uden at spørge.
I indkøringsperioden arbejder vi meget med, at børnene lærer hinanden at kende og der skabes en gruppe-følelse. Vi vil ligeledes bruge tid på, at børnene finder tryghed i at bruge hele fritidsinstitutionen samt får skabt relationer på tværs af gruppen og til personalet. Alle nye 0. kl. er som nævnt i Villaen det første år. Dog vil hele fritidsinstitutionen være samlet i ferier.
For nogle børn tager tilvænningsperioden en dag, mens andre bruger flere måneder. Det er meget vigtigt, at I henvender jer til os, hvis I oplever problemer med jeres barns institutionsskifte. Vi står ligeledes altid til rådighed for en uformel snak omkring jeres barn. Hvis der er den mindste usikkerhed omkring, jeres barns trivsel, vil vi selvfølgelig tage fat i jer.
Hvordan er det at gå på KKFO - Borgen og at starte i børnehaveklassen på Heibergskolen?
Det giver nogle af børnene på Heibergskolen måske svaret på her.
Det er altid spændende at skulle starte på noget nyt og måske giver det også lidt sommerfugle i maven.
Se nedenstående introduktion sammen med dit barn, som skal starte på Borgen/Heibergskolen.
Følg linket for at se videoen:
https://www.skoletube.dk/video/6777479/876a2abaac0358c38fa6e82cc204bdde