Hvis I bor i Københavns Kommune og ønsker, at jeres barn skifter skole, skal I starte med at kontakte jeres barns nuværende skole, eller den skole I er blevet tildelt pr. 27. januar 2026. Det er dér, I kan få den rette rådgivning og vejledning om processen.
Jeres barns nuværende skole har op til tre arbejdsdage til at respondere på jeres henvendelse. Skolen skal herefter underrette Heibergskolen om, at I ønsker et skoleskifte.
Herefter er I mere end velkomne til telefonisk at kontakte os løbende for at høre om der er opstået en plads.
I skal derfor ikke melde jeres barn ud af skolen selv – udmeldelsen håndteres af den nuværende skole i forbindelse med dialogen mellem skolerne.
Vær opmærksom på, at et skoleskifte kun kan gennemføres, hvis der er ledige pladser på Heibergskolen.