Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Faglige mål og pejlemærker

I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt fritidsliv. Institutionerne tager udgangspunkt i børnenes og de unges ressourcer og kompetencer og sikrer alle deltagelse i fællesskabet uanset social baggrund eller et eventuel handicap.
Dagtilbuddene i København arbejder ud fra 6 politisk vedtagne pejlemærker for pædagogisk kvalitet i tilbuddene fra 0 – 18 år. Fokus i forhold til de enkelte mål vil – for de enkelte institutionstyper – være varierende afhængigt af børnene / de unges alder, da børnene / de unges muligheder, behov og interesser for et aktivt fritidsliv ændrer sig over tid bl.a. som følge af øget mobilitet og selvstændighed.


Der er vedtaget en 1:1 organisering mellem skole og fritidsinstitutioner, der har til hensigt at skabe et sammenhængende og afvekslende læringsrum for børnene. Dette fordrer helhedstænkning og koordinering mellem skole – og fritidspersonalet i forhold til børnenes faglige og sociale læring samtidig med, at de giver forældrene mulighed for pasning af deres børn efter skoletid.
Målene for pejlemærkerne danner rammen for pædagogens praksis i skolen samt rammen for at et sammenhængende læringsrum mellem skole og fritidsinstitution.
Succeskriterierne i forhold til fritidsinstitutioner og skoler er, at der gennem en fælles og helhedsorienteret indsats med fokus på det enkelte barns trivsel, læring og udvikling, sikres at:

  • alle børn bliver så dygtige, som de kan og får forudsætninger for at få et indholdsrigt fritidsliv og gennemføre en uddannelse
  • betydningen af social baggrund for børns trivsel, læring, dannelse og udvikling mindskes
  • børnene får forudsætninger for at deltage som aktive, demokratiske borgere i det danske samfund
  • tilliden til og trivslen i folkeskolen og fritidsinstitutionen styrkes gennem respekt for professionel viden og sammenhæng i praksis

Dette kræver, at der etableres et ligeligt og gensidigt forpligtende samarbejde, en ændret praksis af begge parter, hvor der er større fællesskab om opgaveløsningen, og hvor de involverede personalegrupper føler sig respekterede.

Pejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner

Sociale relationer – barn/voksen kontakten

”Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse”

Inklusion og fællesskab

”Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central”

Sprogindsatsen

”Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog”

Forældresamarbejde

”Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab”

Sammenhæng og overgange

”Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang”

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogi­ske praksis

”Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold”.