Heibergskolens uddannelsesplan for lærerpraktikanter
Heibergskolen
Randersgade 10
2100 København Ø.
Tlf. 3366 9400 - TAST 1 FOR KONTORET PÅ SKOLEN
E-mail: heibergskolen@kk.dk
Web: http://heibergskolen.aula.dk
Skoleleder: Jacob Jensby Christensen
Souschef: Under ansættelse
Praktikansvarlig: Lotte Lemke-Holstein og Uffe Kynde Nielsen
Forperson for skolebestyrelsen: Dorte Høeg Brask
Klassetrin og spor på skolen
Antal klassetrin på skolen: bh. klasse til 9.kl.
Antal spor på skolen: 2 spor
Skolen er opdelt i teams - Team A: fra 0. til 5. klasse. Team B: fra 6. til 9. klasse
Praktiske oplysninger og informationer om skolen samt skolens ansatte findes på skolens hjemmeside:
Heibergskolen som uddannelsessted
De første elever begyndte på Heibergskolen i 2001, og i dag danner skolen ramme om 536 engagerede elever samt 52 kvalificerede medarbejdere. Skolen er en to-sporet folkeskole i Københavns Kommune. Fysisk er skolens placeret på indre Østerbro. Igennem næsten alle årene har Heibergskolen haft praktikanter fra alle læreruddannelsens årgange.
Vi ser god trivsel som et væsentligt parameter for, at eleverne udvikler kundskaber, selvværd og selvtillid samt viser respekt og omsorg. I skolens levetid har vi derfor bestræbt os på at efterleve vores motto: Glade børn lærer bedst.
For at ruste eleverne bedst muligt til fremtiden ønsker vi at stimulere deres nysgerrighed og åbenhed overfor omverdenen. Rummelighed, hjælpsomhed og anerkendelse er kendetegnende for vores skole og er med til at skabe en god og konstruktiv stemning blandt elever, medarbejdere, ledelse og forældre.
Skolen er kendetegnet ved et meget højt fagligt niveau, hvor IT-baseret undervisning vægtes meget højt. Skolen tilstræber ”Bring your own device” fra 4. klasse og opefter. Klasseledelse, Coorperativ Learning, projektarbejde og bevægelse er områder, som har stor opmærksomhed på alle klassetrin og i alle fag, desuden arbejdes der på udvalgte klassetrin med Co-teaching og i udskolingen med særlige flexdage. Flexdagene bruges til faglig fordybelse, terminsprøver samt ture/aktiviteter ud af huset.
Kompetencemål for praktikken
Didaktik
’Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende’
- praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis støtte den studerende i udformning af undervisningsplaner og her modellere/vise skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser.
- Praktiklæreren vil via systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale iagttagelser og vejlede under hensyn til praktikniveau.
Klasseledelse
’Den studerende kan lede elevernes deltagelse i undervisningen´’
- praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan vedkommende selv organiserer og rammesætter sin undervisning i praksis i en klasse med elever med forskellige forudsætninger.
- praktiklæreren vil i forbindelse med forberedelse og vejledning støtte den studerende i at rammesætte sin egen undervisning i klassen for på den måde at udvikle sin egen praksis – både for at sikre arbejdsro og læringsudbytte af undervisningen.
Relationsarbejde
’Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning’
- praktiklæreren vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis vise og vejlede i, hvordan man som lærer kommunikerer med elever i undervisningen – både verbalt og nonverbalt; Observation af studerende og videooptagelser kan indgå i arbejdet.
- praktiklæreren giver den studerende mulighed for at etablere en kontakt til forældrene - primært i relation til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre.
Forventninger til de studerende:
-
- At møde til tiden – hver dag
- At arbejde med forberedelse, undervisning, efterbehandling af undervisning, iagttagelse af andres undervisning, vejledning, forskellige typer møder, spise- og gårdvagter, s
- kole-hjem-samarbejde og forskellige andre læreropgaver. Dvs. overholdelse af mødepligt til alle dele af praktikken.
- At tage aktivt del i alle aktiviteter (undervisning, vejledning, møder, ekskursioner, gårdvagter m.m.)
- At være velforberedt til både undervisningstimer og vejledning
- At optræde ansvarligt i alle forhold og som rollemodel for eleverne
- At være bevidst om betydningen af egen ageren som en del af lærerjobbet
- At være aktivt opsøgende i forhold til at deltage i skolens dagligliv og i den forbindelse forholde sig aktivt til sin egen læring
- At overholde tavshedspligt og regler for videooptagelse m.m.
- At anvende skolens procedure ved evt. sygemelding
- At være bevidst om, at man i praktikken er en del af en arbejdskultur, og at denne kan være væsentlig anderledes, end det som man er vant til fra læreruddannelsesstedet.
Plan for praktikniveau 1
Praktikniveau 1 | Vidensmål: Den studerende har viden om | Færdighedsmål: Den studerende kan | De studerende vil på skolen: |
Didaktik | Folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hen- syntagen til elevernes forudsætninger, | Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende, | Praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis støtte den studerende i udformning af undervisningsplaner og her modellere/vise skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser. Praktiklæreren vil via systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale iagttagelser og vejlede under hensyn til praktikniveau. |
Evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, | Redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, | ||
Observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, | Analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, | ||
Klasseledelse | Klasseledelse hedder hos os lærings- ledelse, da en stor del af arbejdet foregår på årgangen og med udgangspunkt i læringsmål. | Lede elevernes deltagelse i undervisningen gennem tydelige læringsmål. 5 kendetegn for god klasseledelse: Rolig nu: En god klasseleder griber ikke ind i alle forstyrrelser. Det kan betale sig at have et slags filter for, hvornår det er vigtigt at gribe ind, og hvornår det er i orden med lidt småsnak. Hvis man griber ind overfor alle forstyrrelser, risikerer det at forstyrre mere i sig selv. Tydelig og præcis: En god klasseleder er tydelig og præcis, når han/hun sætter eleverne i gang med en opgave. En årsag til uro kan være, at eleverne ikke helt er klar over, hvad de skal. Læreren skal undgå uklar instruktion og derved gøre sig umage, når han/hun forbereder sin instruktion. Rutiner: En god klasseleder arbejder med indarbejdede rutiner. Kendte og indarbejdede rutiner skaber ro. Det er en fordel at lave aftaler om, hvad eleverne gør ved skift af aktivitet eller opgaveløsning i undervisningen. Vigtigt er det også at eleverne kender spillereglerne for, hvad de gør, når de er færdige med et stykke arbejde. Variation: En god klasseleder varierer sin undervisning. Hvis man arbejder på den samme måde hele timen igennem, kan motivationen dale, og der kan opstå uro, fordi nogle måske har svært ved at bevare koncentration En god afrunding: En god klasseleder afslutter timen på en ordentlig måde. En time bør ikke afsluttes med, at læreren står og råber beskeder, mens eleverne er på vej ud af døren. En god klasseleder har i forvejen tænkt over, hvordan timen skal afsluttes, så der er et sted at starte undervisningen fra næste gang. Kilde: Plauborg, Helle. (2010): ”Læreren som leder – klasseledelse i folkeskolen og gymnasium.” | Praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan vedkommende selv organiserer og rammesætter sin undervisning i praksis i en klasse med elever med forskellige forudsætninger. Praktiklæreren vil i forbindelse med forberedelse og vejledning støtte den studerende i at rammesætte sin egen undervisning i klassen for på den måde udvikle sin egen praksis – både for at sikre arbejdsro og læringsudbytte af undervisningen.
|
| Relationsarbejde | Kommunikation, elevtrivsel, under- søgende tilgang, motivation, læring og elevrelationer, Skole-hjemsamarbejde.
| Kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever. Kommunikere med forældrene om undervisningen og skolens formål og opgave
| Praktiklæreren vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis vise og vejlede i, hvordan man som lærer kommunikerer med elever i undervisningen – både verbalt og nonverbalt. Observation af studerende og videooptagelser kan indgå i arbejdet. Praktiklæreren giver den studerende mulighed for at etablere en kontakt til forældrene - primært i relation til den undervisning, den stude- rende har planlagt og vil gennemføre. |
Plan for praktik på niveau 3
Kompetenceområde: relationsarbejde – omhandler kontakt of relationer med elever, forældre, kollegaer og skolens ressourcepersoner.
Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kollegaer og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.
| Praktikniveau 3 | Vidensmål: Den studerende har viden om | Færdighedsmål: Den studerende kan | De studerende på Heibergskolen skal: |
| Didaktik | Organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer. | Planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner. | Selvstændigt planlægge, udføre og evaluere egen undervisning med sparring fra medstuderende, praktiklærer og øvrige relevante ressourcepersoner. |
Metoder til formativ og summativ evaluering. Introduktion af Mee-book. | Evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og metoder til formativ og summativ evaluering og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. | Benytte forskellige evalueringsredskaber med fokus på elevernes udbytte af undervisningen. | |
| Observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. | På baggrund af indsamlet empiri udvikle deres praksis med blandt andet metakognitive refleksioner selvstændigt og i teams. | ||
| Klasseledelse | Læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. | Lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. | Selvstændigt arbejde med klasseledelse. |
| Relationsarbejde | Anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser. | Støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. | Støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv og hjælp med tydelig kommunikation, rammesætning og struktur. |
| Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. | Tydelig plan for undervisningsforløb med læringsmål. |
Skolens uddybning af kompetencemål i praktik:
| Vidensmål: Den studerende har viden om | Færdighedsmål: Den studerende kan | De studerende vil på skolen: |
Didaktik | Folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder | Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, | Praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis støtte den studerende i udformning af undervisningsplaner og her modellere/vise skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser. Praktiklæreren vil via systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale iagttagelser og vejlede under hensyn til praktikniveau. |
Klasseledelse | Klasseledelse hedder hos os lærings- ledelse, da en stor del af arbejdet foregår på årgangen og med udgangspunkt i læringsmål. | Lede elevernes deltagelse i undervisningen gennem tydelige læringsmål. 5 kendetegn for god klasseledelse: Rolig nu: En god klasseleder griber ikke ind i alle forstyrrelser. Det kan betale sig at have et slags filter for, hvornår det er vigtigt at gribe ind, og hvornår det er i orden med lidt småsnak. Hvis man griber ind overfor alle forstyrrelser, risikerer det at forstyrre mere i sig selv. Tydelig og præcis: En god klasseleder er tydelig og præcis, når han/hun sætter eleverne i gang med en opgave. En årsag til uro kan være, at eleverne ikke helt er klar over, hvad de skal. Læreren skal undgå uklar instruktion og derved gøre sig umage, når han/hun forbereder sin instruktion. Rutiner: En god klasseleder arbejder med indarbejdede rutiner. Kendte og indarbejdede rutiner skaber ro. Det er en fordel at lave aftaler om, hvad eleverne gør ved skift af aktivitet eller opgaveløsning i undervisningen. Vigtigt er det også at eleverne kender spillereglerne for, hvad de gør, når de er færdige med et stykke arbejde. Variation: En god klasseleder varierer sin undervisning. Hvis man arbejder på den samme måde hele timen igennem, kan motivationen dale, og der kan opstå uro, fordi nogle måske har svært ved at bevare koncentration En god afrunding: En god klasseleder afslutter timen på en ordentlig måde. En time bør ikke afsluttes med, at læreren står og råber beskeder, mens eleverne er på vej ud af døren. En god klasseleder har i forvejen tænkt over, hvordan timen skal afsluttes, så der er et sted at starte undervisningen fra næste gang. Kilde: Plauborg, Helle. (2010): ”Læreren som leder – klasseledelse i folkeskolen og gymnasium.” | Praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan vedkommende selv organiserer og rammesætter sin undervisning i praksis i en klasse med elever med forskellige forudsætninger. Praktiklæreren vil i forbindelse med forberedelse og vejledning støtte den studerende i at rammesætte sin egen undervisning i klassen for på den måde udvikle sin egen praksis – både for at sikre arbejdsro og læringsudbytte af undervisningen.
|
Relationsarbejde | Kommunikation, elevtrivsel, undersøgende tilgang, motivation, læring og elevrelationer, skole-hjemsamarbejde.
| Kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever. Kommunikere med forældrene om undervisningen og skolens formål og opgave
| Praktiklæreren vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis vise og vejlede i, hvordan man som lærer kommunikerer med elever i undervisningen – både verbalt og nonverbalt. Observation af studerende og videooptagelser kan indgå i arbejdet. Praktiklæreren giver den studerende mulighed for at etablere en kontakt til forældrene - primært i relation til den undervisning, den stude- rende har planlagt og vil gennemføre.
|
|
|
|
|
Rammer og tilrettelæggelse
Den/de studerende knyttes som udgangspunkt til en afdeling og et årgangsteam. Den/de studerende deltager i teamets planlægning på teammøder og afdelingsmøder samt møder på den samlede skole. Den/ de studerende kan også deltage i forældremøder, der falder i praktikperioden.
Praktikvejledningen varetages som udgangspunkt af praktiklæreren, men andre lærere i årgangsteamet kan efter behov aftale at overtage dele af vejlederfunktionen med særligt fagligt fokus. De studerende er ansvarlige for at udarbejde et vejledningsgrundlag – en dagsorden til vejledningsmøderne i god tid inden mødet, således at alle parter er klar over mødets indhold og kan forberede det. Det er vigtigt at koblingen mellem praksis og teori belyses og inddrages i praktikvejledningen. Forskellige observationsværktøjer kan benyttes for at fremme den gode dokumentation og koblingen teori-praksis.
Forældresamarbejdet kan finde sted via samtaler og i Aula via fx. mails, ugebreve, klassens opslagstavle mv.