Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolesocialrådgiver

Skolesocialrådgiver Katja Fagerdal

Mobil: 2637 8710

Træffes på skolen efter aftale.

Hvad laver en skolesocialrådgiver? 

Alle folkeskoler i København har tilknyttet en skolesocialrådgiver. Skolesocialrådgiveren er med til at styrke den tidlige og forebyggende indsats, så elever i faldende trivsel støttes så tidligt som muligt.

Skolesocialrådgiveren indgår i det tværfaglige samarbejde på skolen og skal, i samarbejde med skolens medarbejdere, støtte, råde og vejlede familier, der af forskellige årsager står i en vanskelig situation.

Som skolesocialrådgiver kan jeg inddrages, hvis en elev, forældre eller lærere oplever vanskeligheder, der har indflydelse på barnet eller den unges trivsel og udvikling i skolen. Det kan f.eks. være, hvis en elev har mange konflikter, megen fravær eller ved forandringer i familien.

Skolens ledelse, lærere og forældre kan sammen beslutte, at jeg deltager i et møde, hvor vi sammen kan afklare, hvilken situation eleven og familien står i, og pege på løsninger der kan skabe positive forandringer.

Herudover kan jeg være med til at understøtte samarbejdet mellem Borgercenter Børn og Unge, skolen og forældre, hvis der er brug for en kontakt hertil eller hvis, der allerede er en sag. Jeg kan også henvise videre til andre offentlige eller frivillige tilbud.