Principper for trivselsarbejdet på Heibergskolen
Pejlemærker:
Heibergskolens elever bliver så dygtige de kan
Heibergskolens børn lærer godt, fordi de trives godt
Heibergskolen er et stærkt socialt og fagligt fællesskab for alle
Generelt:
På Heibergskolen er det et fælles ansvar at alle elever oplever at være i trivsel.
Alle børn på Heibergskolen har ret til et godt undervisningsmiljø, hvor trivsel, sundhed, udvikling og læring er i fokus. Fællesskaber og relationer er under konstant udvikling, og derfor er trivselsarbejdet også en kontinuerlig proces. Der vil i hele skoleforløbet være brug for nye trivselsindsatser, der kan supplere det trivselsarbejde, der allerede er en del af dagligdagen.
Et undervisningsmiljø kan deles op i et fysisk miljø, et fagligt miljø og et socialt miljø, hvor alle tre har elementer, der overlapper hinanden.
Det fysiske miljø omfatter alle inden- og udendørsområder på skolen. Det handler om korrekt temperatur, godt luft, minimalt støjniveau, hensigtsmæssig indretning og rengøring. Det gode fysiske miljø skal støtte elevernes mulighed for læring og trivsel.
Det faglige miljø har betydning for elevernes udvikling af faglige kompetencer og oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. I et godt faglig miljø forbedres elevernes trivsel gennem progression og tro på egne evner.
Det sociale miljø skal sikre at alle elever indgår der i sunde inkluderende fællesskaber og trygge relationer og derved udvikler egne sociale kompetencer. Det sociale miljø har betydning for den enkelte elevs udvikling, læring og trivsel. Det er i et godt socialt miljø at alle elever føler sig godt tilpas, vellidte og accepterede. Her findes de bedste betingelser for både læring og dannelse.
Vi undersøger elevernes trivsel:
Trivselsundersøgelse
I Københavns Kommune gennemfører vi DCUM´s trivselsundersøgelse hvert forår i alle klasser. Den enkelte klasses lærere og ledelsen modtager resultaterne af klassernes trivselsundersøgelse. Klasselærerne drøfter resultaterne og aftaler eventuelle indsatser.
Skolens opgave
Udover denne årlige trivselsmåling er det lærernes opgave at observere på elevernes trivsel og handle, når der er mistrivsel, eller når man oplever at tiltag kan fastholde og styrke den gode trivsel.
Elever og forældres opgave
Elever og forældre opfordres også til at være observerende og handlende, når de oplever, at de selv eller andre elever er i mistrivsel. Det gøres ved at tage kontakt til en klasselærer eller anden lærer/skolepædagog. Man kan også kontakte skolens trivselsteam som består af 3 lærere og en skolepædagog, enten gennem en klasselærer eller direkte.
Trivselsregler på Heibergskolen vedtaget i 2010
På Heibergskolen blev der i årene fra 2008-2010 udarbejdet nogle trivselsregler, der skal hjælpe med til at alle har det godt på skolen. Eleverne formulerede en række sætninger, der fortæller om hvad alle har ret og pligt til at gøre på vores skole. Vi tror på at dialog mellem elever, lærer og forældre er den rigtige vej til at alle har det godt på vores skole.
Du har ret til |
Du har pligt til |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Trivselsværktøjer:
På skolen:
www.klassetrivsel.dk Hjemmeside der giver indeholder en mængde gode råd og øvelser
http://www.foraeldrefiduser.dk/forside/8#content Hjemmeside med idéer, film og artikler
Trin for Trin Materiale til indskolingen/ Biblioteket
Fri for mobberi: http://www.maryfonden.dk/
Unicefs materiale om Børnekonventionen https://www.unicef.dk/boern-skole
DCUM- 30 nye veje til bedre trivsel på skolen. Download:
http://dcum.dk/sites/default/files/filer/dokumenter/undervisningsmiljoe/publikationer/30veje/30_nye_vejeweb.pdf
https://bornsvilkar.dk/ Børns Vilkår har materialer og forløb
www.robusthed.dk , hjemmeside med oplæg, artikler, filmklip m.m.
http://www.lmsos.dk Landsforeningen mod selvskade og spisefoprstyrrelser
Legeaftaler I frikvartererne
Trivselsdag
Trivselsfest
Ture, lejrskoler og sociale arrangementer
Klassemøder/børnemøder
Aktiviteter udenfor skoletiden: (forældre/børn)
Fællesfødselsdage
Legeaftaler/legegrupper
Klassearrangementer- spis sammen arrangement
Fælles udflugter og ture for forældre og børn
Forældrearrangementer
Workshop 0.kl.: Her sætter vi sammen rammen om det gode forældresamarbejde (skolebestyrelsen/klasselærerne)
Workshop 3. kl.: Her drøfter vi klubvalg (skolebestyrelsen/klasselærerne)
Workshop 7. kl.: En teenager i familien, forældrene aftaler rammer for elevernes fester f.eks. mht. alkohol o. lign. (skolebestyrelsen/ klasselærerne)
November 2016