Princip for mobilfri skole på Heibergskolen.
________________________________________________________________________________
Formål
På Heibergskolen er vores mål at styrke fællesskaberne i flere kontekster. Folkeskolen tilbyder en enestående mulighed for at etablere inkluderende fællesskaber for børn og unge. Vi ønsker
at tilbyde vores elever fællesskaber, der gør at alle får deltagelsesmuligheder og føler sig som en del af et fællesskab. På Heibergskolen ønsker vi at skoledagen fremfor alt er præget af læring og direkte kontakt og nærhed både mellem eleverne og mellem undervisere og elever.
På Heibergskolen vil vi gerne tilbyde en varieret skoledag med højt fagligt indhold og gode sociale aktiviteter – uden unødige digitale forstyrrelser. Vi ønsker, at eleverne har deres fulde opmærksomhed på undervisningen i undervisningstiden og på sociale aktiviteter i frikvartererne. Skolen har derfor mobilfrie timer og skærmfrie frikvarterer.
Princip
Heibergskolen har mobilfrie timer og skærmfrie frikvarterer
●
Hvis eleverne medbringer mobiltelefoner/smartwatches i skole, skal disse ligge slukket hele dagen og opbevares i klassens mobilskab.
●
Ved skoledagens start, afleveres mobilerne/smartwatches. De udleveres når skoledagen er slut.
●
Hvis en elev undtagelsesvis har brug for at tjekke sin telefon eller benytte den, aftaler eleven brugen med sin lærer.
●
Frikvarterer er mobil- og skærmfrie, dvs. man tjekker ikke mobil/skærm/smartwatch i frikvarteret.
●
Vi anerkender værdien af mobiltelefoner og andre elektroniske devices til udvalgte faglige og sociale aktiviteter i undervisningen. Hvor det giver mening, kan læreren derfor beslutte, at eleverne må anvende mobiltelefoner til undervisningsbrug.
●
Det er elevernes ansvar at opbevare sin mobil/smartwatch i henhold til retningslinjerne.
Procedure
Skolen sørger for at informere forældre og elever om skolens mobilpolitik, når eleven starter på Heibergskolen.
Som skole forpligter Heiberg sig til at stille alternativer til skærme til rådighed i frikvartererne. Skolebestyrelsen vil være i tæt dialog med elevrådet, hvor ønsker og idéer løbende vil blive sat i værk.
Hvor det giver mening, kan læreren beslutte, at eleverne må anvende mobiltelefoner til undervisningsbrug.
Godkendt af bestyrelsen, november 2024
Princip for mobilfri skole
Dokumenter