Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for afholdelse af lejrskoler

Principper for LEJRSKOLER OG SKOLEREJSER:

 

Lejrskoler/skolerejser er tilbud om skole/undervisning uden for skolen, hvori der indgår mindst en overnatning.

Lejrskole har et pædagogisk/fagligt indhold, der indgår i undervisningen inden og efter lejrskoleopholdet. Der er mødepligt for eleverne.

Skolerejser er et supplement til den daglige undervisning af samværs- eller oplevelsesmæssig karakter. Det er frivilligt for eleverne at deltage i disse rejser.

Skolerejser kan kun gennemføres i særlige tilfælde (jvf. Cirkulære af 12.03.1999) med dispensation givet af borgmesteren.

 

Formål:

Lejrskoler skal give mulighed for at arbejde med faglige, pædagogiske og sociale opgaver i en meningsfuld helhed.

Lejrskoler/skolerejser skal medvirke til, at give eleverne social forståelse og viden, for at de derved lærer at respektere andre menneskers meninger og adfærd.

Formålet for skolerejser skal ligge inden for folkeskolelovens rammer, men er ikke en integreret del af klassens undervisningsforløb.

 

Delmål:

Socialt:

 

At øge elevernes sociale forståelse og tolerance, fællesskabs- og ansvarsfølelse. 

At knytte venskabsbånd.

At få nye billeder af kammerater og lærere.

At råhygge - en kilde til langvarig glæde.

At arbejde forebyggende mod mobning

 

Socialt og fagligt:

 

 

 

At styrke selvstændighed.

At give mulighed for at vise og udvikle andre kvaliteter end de allerede kendte.

At give glæde ved at løse (praktiske) problemer i fællesskab.

At give faglige og ikke-faglige oplevelser på en anderledes måde.

At give glæde ved den fælles planlægning.

At give større naturglæde, -forståelse og -oplevelse, bl. a. ved at lære at udnytte sine sanser til fulde.

At øge muligheden for mere fysisk udfoldelse, eksempelvis cykling, roning, vandring og skiløb.

At udnytte begge sider af hjernen, således at der appelleres til DET HELE MENNESKE.

 

Fagligt:

 

At øge kendskabet til samfundet uden for skolen (f.eks. landbrugspraktik).

At give større mulighed for fordybelse og kontinuitet.

At give større sammenhæng mellem fagene.

At gøre undervisningen mere realistisk.

At praktisere og øge sine kundskaber i fremmedsprog.

At undersøge geografiske, historiske og naturvidenskabelige forhold

 

 

Omfang:

Lejrskoler placeres jævnt ud over hele skoleforløbet. Der tages hensyn til de årgange, hvor Borgen afvikler koloni. Alle elever skal på lige mange lejrskoler.

Fremtidig placering:

Der afvikles lejrskoler i 5. og 8. klasse.

 

Økonomi:

Skema 1

Omfang og skolens betaling

Klassetrin

Antal overnatninger

Økonomi – fra skolen

5. klasse

4

3 (-4) x 180 kr. pr. deltager

8. klasse

4

4 x 180 kr. pr. deltager

 

Kostpenge:

Vedr. forældrebetaling af kostpenge:

Alle elever, der deltager på en lejrskole/skolerejse afholder selv udgiften til forplejning.

Pr. 1.8.2010 er udgiften til forplejning fastsat til kr. 80 pr. deltager pr. dag.

Skolen afholder alle udgifter, der vedrører lærernes deltagelse i lejrskoler/skolerejser i Danmark. Time-dagpenge til lærere afregnes udenfor lejrskolebudgettet

Skolerejser/lejrskoler til udlandet:

Lejrskoler: Skolen dækker, bortset fra kosten, alle udgifter, der er en forudsætning for lejrskolens gennemførelse. Skolens bidrag fremgår af skema 1.

Skolerejser: Skolen bidrager til turens finansiering efter skema 1. Af klassens samlede beløb skal der betales for de deltagende lærere. Forældrene dækker øvrige udgifter ved frivillig indbetaling til klassekassen over en længere periode.

Frivilligt indsamlede midler:

Klassekasse:

Efter beslutning på et fælles forældremøde for klassen kan der oprettes en ”klassekasse”. Forældremødet beslutter en vejledende indbetaling til ”klassekassen”.

Indbetaling til ”klassekassen” er frivillig.

Pengene i ”klassekassen” kan anvendes som supplement i forbindelse med lejrskoler.

Ved skolerejser kan pengene benyttes frit.

Hvis en elev flytter fra skolen, tilbagebetales beløb indbetalt til ”klassekassen” ikke.

 

Administration af ”klassekassen”:

”Klassekassen” kan etableres med en bankbog, som administreres af klasselæreren. Etablering af og organisering af indbetalinger kan foregå pr. giro med en forældre som organisator.

Indsamlinger:

Klasserne må gennem fælles indsats fremskaffe midler som bidrag til dækning af udgifter på lejrskolen, som skolen ikke er forpligtet til at afholde.

Fælles indsats kan fx være: Drift af skolebod, aktiviteter i forbindelse med skolens fødselsdag, klasseforældremøder, loppemarkeder m.m.

Midler fremskaffet på denne måde må også anvendes på en skolerejse. Her må midlerne dog indgå i dækningen af alle udgifter.

Sponsorering:

  1. Bidragene må ikke udhule gratisprincippet, som folkeskolen bygger på.
  2. Giveren må ikke opnå fordele gennem sin gave, således at skolen bliver inhabil ved at modtage gaven.
  3. Skolen må ikke forvandles til en reklamesøjle for giveren.

 

Lærerdeltagelse:   

Der deltager 2 lærere pr. klasse.

Fritagelse: I særlige tilfælde kan skolens ledelse imødekomme en ansøgning om, at en elev ikke deltager i en lejrskole. Ønsker en elev ikke at deltage i en skolerejse, skal skoleinspektøren orienteres i god tid. Eleven får et alternativt undervisningstilbud, mens klassen er bortrejst.

 

Regnskab:

Lærerne aflægger regnskab i henhold til ”Vejledning til brug ved regnskab for lejrskoler/skolerejser”, som udleveres på kontoret.

 

Forsikringer:

Eleverne medbringer sygesikringskort.

Planlægningstidspunkt:

I forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår udarbejder klassens lærere plan for lejrskolen/skolerejsen, indeholdende: pædagogisk indhold, plan og budget. En foreløbig plan skal dog senest afleveres til skolens ledelse 2 måneder før lejrskolens/skolerejsens afvikling.

 

Materiale: Lov om ændring af lov om Folkeskolen – Lov nr. 488 af 010798

Vejledning nr. 12 af 23. februar 1999: Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen. Cirkulære af 12.03.1999 – Journalnr. 27-311-1/99

Rev januar 2015